Nakskov Vinfestival

Vin, mad og musik fra Lolland og hele verden

Nakskov Vinfestival er tilbage den 7. og 8. august 2026 på Axeltorv! Forvandl din weekend til en fest med masser af vine, lækre madboder og dejlig musik. Tag familien og vennerne med til en uforglemmelig weekend fyldt med hygge, smag og underholdning.

Følg med på Facebook for at få besked når programmet er klar.

Vin, mad og musik fra Lolland og hele verden

Nakskov Vinfestival er tilbage den 7. og 8. august 2026 på Axeltorv! Forvandl din weekend til en fest med masser af vine, lækre madboder og dejlig musik. Tag familien og vennerne med til en uforglemmelig weekend fyldt med hygge, smag og underholdning.

Events - Fredag

15:00

7. AUGUST 2026

NAKSKOV VINFESTIVAL ÅBNER

Vin- og madboderne åbner, og der kan smages på de mange lækre produkter.

15:00-17:45

7. AUGUST 2026

Musik: Uno Duo - Jimmie Pinarbasi og Tim Storgaard Kristensen

Uno Duo består af guitarist og sanger Jimmie Pinarbasi samt kontrabassist Tim Storgaard Kristensen.

De to musikere er sammenspillet på kryds og tværs gennem mange år i forskellige konstellationer.
I denne konstellation smelter vokal, akustisk guitar og kontrabas sammen til et lyttevenligt loungeunivers.

Repertoiret spænder bredt og tæller navne som Michael Falch, Ed Sheeran, Kim Larsen, Billy Joel og mange flere.

18:00-21:00

7. AUGUST 2026

Musik: Frederik Liberti

Der er et tydeligt musikalsk præg af utallige optrædener og stor erfarring, når Frederik indtager en scene. Det er en speciel oplevelse, hver gang, uanset om det kun er ham selv der dukker op med en guitar, eller som forsanger i større orkestre.

Der er forskel på, om du får en indøvet eller en indlevende liveoplevelse. I dette tilfælde hersker der ingen tvivl og man lader sig nemt rive med, uanset om det er i originalt materiale eller i fortolkningerne af de mange kendte klassiske rock/pop numre fra et meget bredt repertoire.

Der er både afdæmpede akustiske elementer og buldrende rock feeling, i Frederiks versioner af musik fra blandt andet; Tracy Chapman, U2, Ed Sheeran, Kim Larsen, Rolling Stones, Beatles, John Mayer, Steve Miller Band, Guns N' Roses, Bob Marley og meget meget mere.

21:00

7. AUGUST 2026

NAKSKOV VINFESTIVAL LUKKER FOR I DAG

Vin- og madboderne lukker for i dag, men åbner igen i morgen kl. 11.00

Events - Lørdag

11:00

8. AUGUST 2026

NAKSKOV VINFESTIVAL ÅBNER

Vin- og madboderne åbner, og der kan smages på de mange lækre produkter.

11:00-14:00

8. AUGUST 2026

Musik: Karl Roos

Karl Roos – en dreven musikant med et bredt repertoire af de bedste sange fra den amerikanske og danske sangskat. Country, folk og blues går hånd i hånd med pop og rock.
På akustisk guitar og sang, spiller og synger Karl alt fra Johnny Cash til Kim Larsen og de andre du kender – og du må gerne synge med!
Karl Roos har spillet på de danske spillesteder i hele landet i mere end et årti og optræder i flere konstellationer, både solo, duo, trio og med fuldt band.
Publikum synger med og stemningen er høj når Karl spiller en perlerække af de bedste sange fra Danmark og fra udlandet.

14:30-17:30

8. AUGUST 2026

Musik: Oliver Steffensen

Oliver Steffensen har spillet på de største scener og indspillet plader med Michael Falch, Mike Tramp, Nikolaj Steen med flere. Oliver har altid elsket musikken af Kim Larsen, Gasolin’, The Beatles, The Rolling Stones, Elvis Presley, Elton John, CCR og meget mere fra 50,60 og 70’erne, som alle voksne mennesker kender og holder af at lytte og danse til.
Det er hovedsageligt sange af ovenstående kunstnere og tid i musikhistorien som hans SOLO-repertoire består af, spillet og sunget med glæde, energi, autoritet og entusiasme.

18:00-21:00

8. AUGUST 2026

Musik: Kristian Siquiera

Kristian Siqueira får det hele til at svinge. Et originalt og cool setup tilfører denne guitar- og
vokal-solist en extra fed dimension.
En lækker vokal fylder rummet med fede gamle hits, og dine fine sko kommer til at vippe
op og ned i takt til de gode gamle hits alle kan være med på.
Hans valg af sange afspejler et tydeligt ønske om at bringe dig endnu tættere på melodier
og tekster du kender i forvejen. Når stemningen i rummet finder sin vej ind i hans
fortolkninger, bliver du overrasket over hvordan en sang du har hørt 100 gange, pludselig
er vedkomende på en helt ny måde.
Hans performance fungerer således på flere niveauer samtidigt. Din fulde, søde onkel
skråler lystigt med oppe fra baren. Og samtidigt lytter familiens musikgeni interesseret, -
og bliver da iøvrigt lidt imponeret over, at én enkelt mand ubesværet spiller guitar/bas,
trommer og synger samtidigt. Altid en fornøjelse.
Kristian Siqueira er halvt brasilianer, og halvt nordjyde fra Ålegårds Mark. En mand der er
nede på jorden. En dygtig musiker. Og altid god for et varmt smil.

21:00

8. AUGUST 2026

NAKSKOV VINFESTIVAL LUKKER

Vin- og madboderne lukker for i år. Vi siger på gensyn til næste år.

Nakskov Vinfestival

Nakskov Vinfestival vender tilbage på Axeltorv den 7. og 8. august 2026 – med endnu større fokus på vin, mad og musik. Sidste års festival blev en kæmpe succes med stor opbakning fra både gæster, vinleverandører og madsteder. I år bygger vi videre på den fantastiske stemning og udvider med endnu flere spændende oplevelser.

Følg med på vores Facebook-side for mere information

PRIS & BILLET

Det kan du opleve :
• Et væld af vinboder
• Gastronomiske oplevelser
• Live-musikprogram med dygtige artister
• Festivalstemning på det nyrenoverede Axeltorv

Mere information

Det nyrenoverede Axeltorv vil danne den perfekte ramme om denne nye festival i Nakskov. Midt på torvet vil der stå 8 vinboder i en cirkel, hvor du kan prøvesmage mange forskellige vine. De lokalt producerede vine kommer fra Frederiksdal, Hideaway og Østergaard i Stokkemarke, men der vil også være en bred vifte af vine fra det store udland, præsenteret af Nakskov Vin og Specialiteter.

Rundt om boderne vil der være borde og bænke, så man kan sidde og nyde smagsprøverne, mens der er underholdning fra scenen. Yderst på torvet vil cafeer og restauranter være klar til at tilbyde deres bedste retter.

Hvordan foregår det?

PRIS & BILLET

Til vinsmagningen er der lavet et specielt Nakskov Vinfestival vinglas, hvor festivalens logo er indgraveret. Festivalens gæster køber et glas og kan derefter gå rundt og få fyldt glasset op ved de forskellige boder mod en mindre betaling pr. glas der ønskes.

Hvad koster det?
Glasset koster kr. 75,- og fungerer som billet til Nakskov Vinfestival.
Med glasset i hånden, er du klar til at købe de forskellige vine der findes i de mange boder, som vil blive skænket i glasset.
Du er velkommen til at beholde glasset efter vinfestivallen.

Det er den enkelte bod der sætter priserne på de forskellige vine.

Udstillere

Nakskov Vin & Specialiteter
Vin & Velsmag
Løvenstein Vin / Fejø Vingaard
Kiko Events
Juel's Bryg
Østergaard Vine
Vennershåb Vin
Store Riddersborg Vin
Weinbau Ulf Barthel
Holmegård vin og glamping
Café Smil - Din Vildt Butik
Café Nakskov & Diner